Krimi14. april 2024

Kvinde glemte at aflevere to biblioteksbøger: Så blev hun efterlyst af politiet

En amerikansk kvinde hævder, at politiet udstedte en arrestordre på hende, fordi hun havde glemt at aflevere to biblioteksbøger
En kvinde blev efterlyst, da hun glemte at aflevere to biblioteksbøger. 
En kvinde blev efterlyst, da hun glemte at aflevere to biblioteksbøger.
 Foto: Privat

Vi har formentlig alle prøvet det: At glemme at aflevere en biblioteksbog.

Der er nu god grund til at huske det – hvert fald hvis man låner bøger i USA.

En kvinde fra Texas hævder nemlig, at politiet udstedte en arrestordre på hende, fordi hun havde glemt at aflevere et par biblioteksbøger.

Det skriver det amerikanske medie People.

Kaylee Morgan fortæller, at hun i marts 2023 lånte et par bøger til sine børn fra Navasota Public Library.

Desværre glemte hun efterfølgende alt om at aflevere dem igen – hun forklarer det selv med, at hun var gravid og led af svær morgenkvalme. Kaylee hævder også, at hun aldrig fik en påmindelse fra biblioteket – formentlig fordi hun var flyttet og dermed havde skiftet adresse.

Først i sidste måned, da hun skulle forny sit kørekort, opdagede hun, at de to ikkeafleverede bøger havde givet hende problemer:

– Da jeg kom derhen, sagde de, at de ikke kunne forny det, fordi der er en arrestordre på mig, siger Kaylee ifølge People til lokalmediet KHOU11.

– Jeg er i chok. Simpelthen. Jeg kom slet og ret til at grine højt. Jeg udbrød, at det måtte være en joke, men det var det altså ikke.

Heldigvis slap Kaylee fra aen tur bag lås og slå. Dog undgik hun ikke en bøde på grund af den manglende aflevering. Helt konkret måtte hun betale svimlende $570 – svarende til lige knap 4.000 danske kroner.

Og hvad kan man så lære af det? Jo, husk nu at aflevere de bøger!

Sponsoreret indhold