Krimi8. maj 2021

Kvinde fundet død: Var blevet spist af bjørne

39-årige Laney Malavolta mistede på ubarmhjertig vis livet, da hun blev spist af bjørne i den amerikanske delstat Colorado
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-05-05_kl._11.19.05.png
 Foto: Privat

Fredag morgen havde Laney Mavolta gået ud for at lufte parrets fælles hunde, men da hun ikke kom tilbage, blev kæresten urolig og gik ud for at lede efter hende. .

Fredag aften fandt den 39-årige kvindes kæreste hende tæt på byen Durango. Hun var død og havde på frygtelig vis mistet livet, da hun var blevet spist af bjørne.

En obduktion afslørede, at hun døde af ”dybe skader i halsen” herunder også flere bideskader.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-05-05_kl._11.19.31.png

Laney døde sidste uge. Foto: Privat

Laneys kæreste har nu delt en kærlig hyldest til kvinden, som han kalder sin ”nordstjerne og livs kærlighed”.

”Laney brugte sit liv udenfor og var en erfaren og vidende person i de vilde områder”.

”Hendes største glæde var at være i skoven med vores venner, familie og hunde”, skriver den sørgende kæreste.

”Hun ville ikke have ønsket det på nogen anden måde. Selvom denne tragedie har rystet mig og vores familie, føles byrden lettere, når vi tænker på omstændighederne”.

Efterforskere fortalte tidligt, at de havde fundet bjørnepels og afføring ved gerningsstedet, og derfor allerede fra start havde mistænkt et voldsomt og fatalt bjørneangreb.

Ved hjælp af hunde fandt skovfogeder senere en 10-årig hunbjørn og hendes to unger i området. Alle tre blev aflivet.

Ved undersøgelsen af deres lig fandt man menneskerester i fordøjelsessystemet på moren og den ene unge.

I Colorado lever omkring 19.000 sorte bjørne. Dødelige angreb på mennesker er utrolig sjældent med kun fire angreb siden 1960.

Sponsoreret indhold