Krimi25. februar 2021
Kvinde fundet død
Politiet er stadig til stede på adressen og foretager undersøgelser, der skal fastlå dødsårsagen
Af Emma Vinkel
Privat
En kvinde i 60'erne er fundet død på en adresse i Frederikshavn torsdag.
Politiet blev tilkaldt til stedet og undersøgte dødsfaldet nærmere, men kan konstatere, at det ikke tyder på, at der er sket en forbrydelse.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Men vores undersøgelser har naturligvis medført, at borgerne i området har set en del politi til stede i Frederikshavn i dag, siger politikommissær Carsten Straszek i meddelelsen.
Selvom det ikke tyder på, at der er sket noget kriminelt, så arbejder politiet stadigt på stedet torsdag eftermiddag. De er stadig i gang med at fuldføre undersøgelser.
- Disse undersøgelser skal endeligt fastslå dødsårsagen, lyder det fra politikommissæren.