Krimi30. november 2020

Kvinde forsvundet på solo-vandretur: Her er hendes sidste selfie til kæresten

En 37-årig vandrer har været forsvundet i over en uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/esther_0.jpg
 Foto: Esther & Dan/Reuters/Ritzau Scanpix

Den britiske vandrer 37-årige Esther Dingley har været forsvundet siden 22. november.

Hun forsvandt på en solo-vandretur i Pyrenæerne, hvor hun skulle vandre fra Porte de la Glere til Port de Venasque - en rute, der følger grænsen mellem Spanien og Frankrig.

Nu har Esthers kæreste, Dan Colegate, delt det sidste billede, han modtog fra sin kæreste, inden hun forsvandt.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/esther_0.jpg
 Foto: Esther & Dan/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skriver Mirror.

Hun sendte billedet til ham, da de sidst snakkede sammen på WhatsApp 22. november.

Dagen før havde hun lagt en billedserie på Instagram med teksten: "Jeg er i himlen... Sneglen er på farten igen og elsker det."

Esther skulle efter planen være vendt hjem onsdag 25. november. Siden har der været seks patruljer og helikoptere ude for at lede efter hende.

Esthers kæreste, Dan, har i et Facebook-opslag delt Esthers selfie med teksten: "Jeg er knust. Knust over at meddele, at min elskede Esther, personen, der lærte mig at føle, er forsvundet."

"Det eneste formål med dette opslag er at bede om bønner, tanker, lys, og hvad end I har."

Sponsoreret indhold