Krimi29. september 2020

Kvinde forsvundet i to år: Målløse fiskere finder hende i live flydende i havet

Fiskerne Rolando og Gustavo fik deres livs chok da de fiskede, hvad de troede var en træstamme op af vandet - det viste sig nemlig at være en levende kvinde, der flød rundt i havet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kvinde.i.havet_.jpg
 Foto: Facebook / Rolando Visbal Lux

De to colombianske fiskere Rolando og Gustavo havde dagen før haft problemer med motoren på deres båd, men lørdag kom de endelig ud på havet.

Knap to kilometer ud for kysten ved Puerto Colombia fik de to mænd øje på noget, som flød rundt i havet. Først troede de, det var en træstamme.

De to mænd nærmede sig forsigtigt den flydende genstand med båden, og pludselig begyndte "træstammen" at vinke. De to fiskere kastede straks en redningskrans ud til personen, som flød rundt i havet. Op på båden trak de 46-årige Angelica Gaitan, der havde været forsvundet i to år.

- Jeg er født igen, Gud ønskede ikke, jeg skulle dø, var angiveligt hendes første ord ifølge The Sun.

Kvinden var nærmest bevidstløs og stærkt nedkølet. Og først da hun kom i land og blev tilset af de lokale, kunne hun fortælle sin dramatiske historie til efterforskningsholdet, som afhørte hende.

Angelica Gaitan var for to år siden forsvundet og havde ikke haft kontakt til sin nærmeste familie. I 20 år havde hun levet i et voldeligt forhold, som hun gang på gang forsøgte at komme ud af.

I 2018, efter han havde smadret hendes ansigt og nær slået hende ihjel, formåede hun at flygte. I seks måneder boede hun på gaden, til hun fik ly på et herberg, men hun blev tvunget til at forlade det, da hendes mand angiveligt ikke længere boede i byen.

Det sendte hende ud i en dyb depression, og hun besluttede sig for at tage sit eget liv ved at kaste sig i havet. I otte timer flød hun rundt i Atlanterhavet, mens hajer cirklede om hende, og hun flød ind og ud af bevidsthed.

Hun er overbevist om, at hun ville have druknet, hvis ikke de to fiskere var sejlet forbi hende.

Fiskerne fortæller, at det er et mirakel, at de havde motorproblemer og først kom ud lørdag og ikke fredag, som det ellers var planen:

- Det viser sig, at jeg ikke fangede nogle fisk den dag, men jeg reddede et liv. Jeg tror, det var Guds mening, lyder det fra Rolando.

Herunder kan du se det vilde øjeblik, hvor de redder kvindens liv:

Sponsoreret indhold