Krimi22. april 2021

Kvinde finder uhyggeligt trusselsbrev: ”Din hund bliver forgiftet”

En kvinde fra Sydney har delt det uhyggelige brev, som hun fandt i sin have
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-04-21_kl._13.12.56.png
 Foto: Privat

Mandag morgen gjorde Cheri Blair et fund i sin have i Lane Cove i Sydney, som hun har haft svært ved at ryste af sig.

Hun havde netop åbnet døren ud til haven, så hendes nye lille hundehvalp Jolene kunne få noget morgenluft.

Normalt kom den seks måneder gamle hund hurtigt tilbage indenfor, men ikke denne morgen.

Da Cheri gik ud for at tjekke til den portugisiske Podengo, kunne hun ikke tro sine egne øjne.

Det skriver det australske medie News.com.au.

Hunden havde godt gang i et kødben og ved siden af lå en kuvert med et computerskrevet brev i.

”Din hund bliver forgiftet, for meget gøen, undskyld men har intet valg”, stod der i brevet.

Hunden, der lystigt havde tygget på kødbenet, blev hastet til den nærmeste dyrlæge.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-04-21_kl._13.16.18.png

Kødbenet lå ved siden af brevet i konvolutten. Foto: Privat

- Det er bare uhyggeligt at tænke på. Hvis de havde et problem med os, så skulle de da have sagt det, siger Cheri Blair til 7News.

Ifølge en lokal gruppe kunne dyrelægen ikke fastlægge, om kødbenet var forgiftet.

Politiet i byen efterforsker nu sagen og har taget brevet med til DNA-test.

Sponsoreret indhold