Krimi22. november 2022

Kvinde ansat på plejehjem tiltalt for drab og drabsforsøg

Politiet begyndte en intensiv efterforskning af kvinden efter flere mistænkelige indlæggelser
Det var på Plejecenter Tirsdalen i Randers, at kvinden, der nu er sigtet for drab, arbejdede.
Det var på Plejecenter Tirsdalen i Randers, at kvinden, der nu er sigtet for drab, arbejdede.
 Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi har tiltalt en kvinde for drab og drabsforsøg på et plejehjem. Kvinden var ansat på plejehjemmet Tirsdalen, der ligger i Randers.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I februar og marts blev flere mistænkelige indlæggelser observeret og herefter begyndte politiet en intensiv efterforskning.

Kvinden skal angiveligt have givet beboere forkert og farlig medicin bevidst.

– Vi har ved anklagemyndigheden gennemgået det omfattende efterforskningsmateriale, som politiet har udarbejdet under efterforskningen, og det er vores beslutning, at der med baggrund i materialet skal rejses tiltale mod kvinden.

– Hun er tiltalt for et manddrab og derudover for syv forsøg på manddrab begået ad flere omgange mod to mænd og en kvinde, som stærkt svækkede blev indlagt til behandling. Derudover tiltales hun blandt andet også for at have stjålet medicin fra flere beboere på plejehjemmet. Nu er det op til retten at vurdere sagen, ” siger specialanklager Jesper Rubow.

Ifølge anklageskriftet var det den 26. februar, at kvinden forgiftede en ældre kvindelig beboer med et lægemiddel.

Få dage senere døde den ældre kvinden.

Samme dag skulle kvinden have givet de tre andre beboere farlig medicin, så de måtte indlægges. De øvrige drabsforsøg fandt sted i starten af marts.

Sponsoreret indhold