Krimi30. marts 2020

Kvinde anholdt for drab på 62-årig mand

En 50-årig kvinde er blevet sigtet for drabet på 62-årig mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/81358-548680_2.jpg
 Foto: Local Eyes - arkivbillede

Søndag blev en person fundet død i Esbjerg. Siden har politiet arbejdet intensivt på stedet for at kortlægge, hvad der var hændt den 62-årige mand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De blev søndag aften klokken 20.56 kaldt til Vædderens kvarter i Esbjerg. Her blev den 62-årige mand fundet livløs og efterfølgende erklæret død.

På stedet blev den 50-årige kvinde anholdt og sigtet for drabet.

Kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg klokken 13.

Politiet ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse yderligere, ligesom de også vil begære lukkede døre under grundlovsforhøret.

Sponsoreret indhold