Krimi22. april 2023

Kunder evakueret efter kraftig brand i industribygning: Hold jer væk!

Der ligger både en Bilka og Harald Nyborg i området i Vejle
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Industribygning i Vejle står i flammer

Lørdag eftermiddag er der opstået brand i en industribygning ved Solkilde Allé i Vejle.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på sin Twitter-profil.

Det er derfor heller ikke muligt at handle i forretningerne på stedet, der både tæller en Bilka og en Harald Nyborg.

I stedet opfordres borgere til at søge væk fra røgen og generelt holde sig fra området.

Ifølge Jesper Brian Jensen, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, er der tale om en kraftig brand. Det siger han til presse-fotos.dk.

– Folk er ved at blive evakueret. Vi vil gerne opfordre folk til at holde sig væk, siger han.

På billeder fra mediet kan man se kraftig sort røg stige op fra området.

Foreløbig er der ikke melding om, at nogen skulle være kommet til skade.

Industribygning i brand

Sponsoreret indhold