Krimi30. maj 2020

Kun 100 danskere indlagt med coronavirus

Den verserende coronapandemi er så småt på retur. Og det betyder, at kun 100 personer med coronavirus er indlagt på landets hospitaler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/100_indlagte_med_coronavirus.jpg
 (Foto: MEGA)

Den smitsomme coronavirus er heldigvis ved at stilne mere af. Og det betyder altså ikke kun færre dødsfald, end vi tidligere har set - også færre er indlagt med COVID-19 på landets hospitaler.

I dag lørdag er 100 personer med coronavirus således indlagt – det er skes personer færre end fredag.

20 af de indlagte er på intensiv, mens 11 af dem er i respirator.

Antallet af døde med coronavirus er også faldende sammenlignet med de tal, som Statens Serum Institut præsenterede i marts og april måned.

Samtidig er det desuden heller ikke 100 procent sikkert, at døde med coronavirus rent faktisk er døde af selve virussen.

Hvis en person testes positiv for den smitsomme coronavirus og dør inden for 30 dage efter testen, regnes dødsfaldet med i statistikken over døde med coronavirus.

I alt er 11.633 blevet konstateret smittet med coronavirus i Danmark – her af har hele 10.327 overstået infektionen.

Grundet den positive udvikling i forbindelse med coronavirussen meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ud fredag, at grænserne tæt på Danmark så småt åbner op.

I første omgang kan personer fra Tyskland, Norge og Island fra den 15. juni rejse ind i Danmark. De tilrejsende skal dog have booket mindst seks overnatninger uden for hovedstaden.

Sponsoreret indhold