Krimi23. januar 2020

Kristin Smart forsvandt i 1996: ”Forbered jer på vanvittig nyhed”

Familien til den forsvundne Kristin Smart er blevet kontaktet af FBI, der har efterforsket sagen siden 1996. FBI har forberedt familien på, at der snart sker en vild udvikling i den mystiske forsvindingssag
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-01-23_kl._20.31.49.png
 (Foto: Privat)

24 år efter deres datter forsvandt på mystisk vis, har et amerikansk forældrepar fået et mystisk opkald fra FBI.

Efterforskerne fra den amerikanske sikkerhedstjeneste tog for nyligt kontakt til Kristin Smarts forældre for at fortælle, at de "skal forberede sig på nyt".

Kristin Smart var en ung universitetsstuderende, der på mystisk vis forsvandt tilbage i 1996 fra Polytechnic State University i Californien. På det tidspunkt var Kristin 19 år.

Siden har ingen set skyggen af hende.

Men nu er der snart nyt i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-01-23_kl._20.32.26.png
 (Foto: Privat)

Kristin læste på Polytechnic State University på første år, da hun forsvandt. Foto: Privat

I hvert fald har FBI-efterforskere nu fortalt forældrene, at de skal forberede sig på, at der snart sker en vild udvikling i sagen om deres forsvundne datter.

Og efterforskerne har tilmed tilføjet, at forældrene ”måske ønsker at rejse væk i et stykke tid”, når nyheden er kommet ud.

Det fortæller Kristins mor Denise ifølge People til det lokale medie, The Stockton Record.

Moderen har ikke selv fået at vide, hvad det præcist er for nye oplysninger, som FBI har i sagen.

- ”Vær klar”, er de ord, som FBI-efterforskerne brugte, da de for nylig tog kontakt til moderen.

- ”Det bliver noget, som I ikke havde forventet. Vi ønsker at give jer alt den støtte, I behøver”, fortalte FBI videre.

Desuden fortæller Denise Smart, at efterforskerne havde tilføjet, at familien bør overveje at alliere sig med en talsperson, og at de måske ønsker at rejse væk et stykke tid, når nyheden kommer ud.

Det er dog uvist, hvad det er for et gennembrud i sagen, som efterforskerne planlægger at fremlægge.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-01-23_kl._20.31.58.png
 (Foto: Privat)

Der er aldrig nogen, der er blevet sigtet eller tiltalt i sagen. Kristin blev formelt erklæret død 25. maj 2002. Foto: Privat

FORSVANDT TIL FEST

Kristin forsvandt fredag den 24. maj 1996 fra den californiske by San Luis Obispo, hvor hun læste på universitetet.

Den pågældende aften havde hun efterladt en telefonbesked til sine forældre, hvor hun fortalte, at hun sammen med nogle venner ville tage til en fest senere samme aften.

Hun tilføjede, at hun ville ringe til sine forældre igen, inden hun tog mod festen. Men hun talte aldrig med dem.

Ifølge flere vidner deltog Kristin i en fest tæt på universitet, hvor hun blev fuld og gik omkuld i en nabos have. To studerende – deriblandt én af Kristins venner – tilbød at hjælpe Kristin tilbage til hendes kollegieværelse, fordi hun var så usikker på benene.

Undervejs tilbød en førsteårsstuderende ved navn Paul Flores at overtage og følge Kristin det sidste stykke hjem.

Det var sidste gang, nogen så Kristin.

Da hun den følgende dag ikke mødte op til en frokostaftale med en veninde, blev hun meldt savnet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-01-23_kl._20.32.12.png
 (Foto: Privat)

Kristin havde været til fest og havde drukket sig fuld den aften, hun forsvandt. Da hun ikke mødte op til en frokost dagen efter, slog hendes veninde alarm. Foto: Pr

Det var dog først den følgende tirsdag, at en eftersøgning for alvor blev sat i gang. På det tidspunkt var Kristin heller ikke mødt op til undervisning efter den forlængede weekend.

Blåt øje og løgn

Det har tidligere været fremme, at Paul Flores, der fulgte hende hjem, har været i politiets søgelys. Han blev afhørt i dagene efter Kristins forsvinden og blev blandt andet spurgt ind til et blåt øje, han på mystisk vis havde pådraget sig. Han fortalte, at han havde fået det blåt øje i forbindelse med en basketball-kamp.

Politiet fattede dog mere mistanke mod ham, da én af Paul Flores’ venner kunne tilføje, at Flores allerede havde et blåt øje, inden han var mødt op til basketball-kampen.

Efterfølgende indrømmede Flores, at han havde løjet og fortalte herefter, at skaden ved øjet var kommet, da han havde repareret sin bil.

Senere samme år – da Flores vendte hjem efter sommerferie – gennemsøgte efterforskerne hans kollegieværelse med fire lighunde.

Politiet udtalte dengang, at de fire hunde havde markeret - altså fundet interessante spor - omkring hans seng.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-01-23_kl._20.31.49.png
 (Foto: Privat)

Kristins forældre har fået at vide, at "de måske ønsker at rejse væk i en periode", når nyheden bliver offentliggjort. Foto: Privat

Flores er dog aldrig blevet sigtet eller tiltalt i sagen.

Politiet og FBI har gennem årene arbejdet ud fra en teori om, at Kristin har været udsat for en forbrydelse. Teorien er, at hun blev bortført og dræbt efter festen den aften i maj 1996.

25. maj 2002 blev Kristin formelt erklæret død af de amerikanske myndigheder.

Nu lader det dog til, at der er overraskende nyt på vej.

Om det omhandler Kristin, Flores eller andre personer, må tiden vise.

Kristins mor siger i dag:

- Jeg ville ønske, jeg vidste hvornår, for det er meget angstskabende.

- Man tænker bare ”Kan jeg få en tidsplan”.

- ”Hvornår sker det her?”, forklarer moderen.

Sponsoreret indhold