Krimi5. december 2020

Kreativ smugler: Skjulte kokain i "gravid" mave

"Kreativiteten har ingen grænser", skriver politiet selv om kvindens forsøg på at smugle stoffer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/policia_militar_do_estado_de_sao_paulo.jpg
 Foto: Polícia Militar do Estado de São Paulo

En kvinde er blevet taget på fersk gerning i at smugle kokain ved at skjule stofferne i sin "gravide" mave i Guará, Brazilien.

Kvinden havde lavet en falsk gravid mave af en halv, udhulet vandmelon, som hun placerede på sin mave.

Inde i den udhuldede vandmelon havde hun gemt fire blokke cirka fire kilo kokainbaseret paste.

Men det ellers opfindsomme forsøg på at smugle stoffer blev der altså sat en stopper for i mandags af det militære politi i staten São Paulo, som har delt deres frugtbare fangst på deres Facebook-side.

Om smuglerforsøget skriver politiet selv: "kreativiteten har ingen grænser".

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget ...

Kvinden lod som om, hun var gravid, da hun steg på en bus mod Rio de Janeiro, men politienheden fik nys om sagen via et tip.

Politiet trådte op og undersøgte kvinden, og selv til politiets overraskelse viste maven sig at være falsk.

Ifølge politiet har kvinden indrømmet, at hun forsøgte at smugle stofferne, og at hun havde fået stofferne i Paraguay. Hendes endestation for stofferne var Rio.

Kvinden blev anholdt og kørt til politistationen i Guará.

Sponsoreret indhold