Krav om mundbind forlænges
Danmark er lige så stille begyndt at tage mundbind i brug i kampen mod corona.
Aarhus Kommune har efter øgede smittetal valgt at gøre det til et krav, at man skal bære mundbind i offentlig transport.
Først havde det særlige tiltag en tidshorisont på 14 dage, men det er nu blevet forøget til at gælde tre uger i stedet.
Det betyder at kravet om mundbind og de andre særlige tiltag gælder fra 11. august til 1. september.
Det fremgår af en bekendtgørelse.
billigere
Med kravet om mundbind er fulgt en debat om, hvor høj prisen må være. 7-Eleven har modtaget en del kritik for at sælge dem stykvist til 15 kroner.
I Aarhus ankom en hel del mundbind søndag eftermiddag, som vil blive solgt på apoteker og i Matas.
De vil blive solgt i pakker med 50 styk i til en pris på 99 kroner.
Det fremgår af en pressemeddelelse (link fjernet), hvor borgmester Jacob Bundsgaard (S) et stærkt samarbejde mellem det offentlige og private.
- Vi gør nu en samlet indsats for at komme manglen på mundbind til livs. I løbet af eftermiddagen kommer den første sending af de nye forsyninger på i alt fem millioner mund til salg, så der igen er mulighed for at alle kan føle sig tryg i trængslen og i den kollektive trafik i Aarhus.
- Jeg synes, det er flot, at detailhandlen resolut træder til og samarbejder med kommunen og de statslige myndighederne om nye løsninger. Det er netop den indsats, vi har brug for, når vi sammen skal slå epidemien ned i Aarhus og i resten af Danmark.