Krimi3. januar 2022 (opd. 8. juni 2023)

Krammeterapeuten igen i retten: Aflyst i sidste sekund

Per Brændgaard er igen blevet tiltalt for ikke at bære mundbind
Kramme
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Krammeterapeuten Per Brændgaard er igen blevet tiltalt for ikke at bære mundbind i den offentlige trafik.

Mandag skulle han have været i retten, men retssagen blev aflyst med kort varsel.

Københavns Byret oplyser til SE og HØR, at anklageren i sagen er blevet syg.

Denne gang stammer forseelsen fra 13. december 2020, hvor Per Brændgaard ifølge politiet nægtede at bære mundbind på Hovedbanegården. En DSB-medarbejder fortalte ham, at han skulle forlade stedet, men det nægtede krammeterapeuten.

'Det er utroligt, at de ikke kan sende en vikar. Det er jo ikke en kompliceret sag', skriver Per Brændgaard på sin blog.

Det er kun seks måneder siden, at Per Brændgaard sidste blev dømt i en lignende sag.

I august måned sad han på anklagebænken i byretten for at have overfuset flere politibetjente, da han kaldte dem for "fascister".

Dommeren idømte krammeterapeuten en 10 dagsbøder af 850 kroner.

I august måned ville han starte en indsamling for at få penge til at betale bøden.

- Nu er det ikke første gang, at jeg bliver dømt i byretten. Jeg vælger at tage den her dom, som klokkeklart eksempel på, at de dømmer uretfærdigt i Københavns Byret, siger Per Brændgaard til SE og HØR.

Her henviser han til, da han i 2019 blev dømt et år og to måneders fængsel for at have voldtaget en kvinde. For år tilbage havde Per Brændgaard en krammeklub på Østerbro, hvor kvinden kom. Men i landsretten blev han frikendt for anklagen om voldtægt.

Byretten oplyser til SE og HØR, at man forsøger at finde en ny dato til retssagen.

Sponsoreret indhold