Krimi30. september 2022

Kraftig røg medfører advarsel: Gå indenfor og luk alle døre og vinduer

Der er sundhedsfare forbundet ved at indånde luft med meget røg fra silobrand i Studstrup, og derfor skal folk søge indendørs
Alle borgere i nærheden af Studstrupværket opfordres til at gå indefor og lukke alle døre og vinduer, da branden giver en meget kraftig røgudvikling.
Alle borgere i nærheden af Studstrupværket opfordres til at gå indefor og lukke alle døre og vinduer, da branden giver en meget kraftig røgudvikling.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Alle borgere i Studstrup by opfordres af myndighederne til at gå indenfor og lukke døre og vinduer.

Det er budskabet i en beredskabsmeddelelse fra Østjyllands Politi fredag eftermiddag.

Årsagen er meget kraftig røgudvikling fra branden i en silo på Studstrupværket.

Meddelelsen indebærer en forværring af situationen.

Tidligere fredag blev udsatte borgere i Løgten, Skødstrup, Studstrup, Skæring og Hjortshøj opfordret til at fjerne sig fra området. Opfordringen var henvendt til personer med for eksempel astma, KOL og hjerte-kar-sygdomme.

På et pressemøde tidligere fredag sagde politiet, at der i den kommende tid kan komme nye meldinger fra myndighederne.

Siden 22. september har Østjyllands Brandvæsen forsøgt at nedkæmpe branden i siloen med træpiller.

I Studstrup by, hvor der bor cirka 800 mennesker, kan det være sundhedsskadeligt at indånde for meget røg. Hvis der er tegn på sygdom, for eksempel vanskeligheder med at trække vejret, skal man kontakte egen læge eller lægevagten, fremgår det af beredskabsmeddelelsen.

Sponsoreret indhold