Kraftig brand i butik: Trafik i indre København spærret
Opdateretk lokken 13.15: Der er umiddelbart ingen tilskadekomne
En kraftig brand i et butikslokale i indre by i København betyder, at der er spærret for trafik i området ved Frederiksborggade og Nansensgade.
Der er ingen melinger om nogen personer, der skulle være kommet til skade i forbindelse med branden.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Branden menes kort før klokken 13.00 torsdag at være under kontrol, og slukningen foretages blandt andet med flere røgdykkere.
Meldingen om branden i centrum af København kom kort før klokken 12.30, hvorefter brandfolk og politi rykkede ud til adressen.
Brandbilerne kom fra flere stationer, meddeler Hovedstadens Beredskab på Twitter. Her lyder det videre, at brandfolkene ved ankomst kunne konstatere en kraftig brand.
- Branden vurderes som under kontrol. Vi arbejder dog med konstruktionsbrand i etageadskillelsen. Frederiksborggade og Nansensgade er spærret for al trafik, skriver beredskabet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Presse-fotos.dk)
Vinduer er smadret på første sal, mens de er helt væk i stueetagen.
Skaderne synes at gå helt op i fjerde sals højde.
Billeder fra stedet viser brandfolk foran en etagebygning, der har store sodskader på facaden.