Krimi30. januar 2022

Kræver 32-årig fænglset for drab

Anklageren i sagen om drabet på et Asylcenter i Løgømkloster, vil have en 32-årig mand fængslet for forbrydelsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210209_jsu4818_0.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

En 32-årig mand bliver søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at have dræbt en kvinde med kniv i Løgumkloster.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Lørdag aften klokken 19.11 fik politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på Aaløkke Asylcenter.

Da politiet nåede frem, kunne betjentene konstatere, at en kvinde havde fået alvorlige skader. Hun blev bragt til sygehuset, men hendes liv stod ikke til at redde, og hun afgik senere på aftenen ved døden.

Den 32-årige blev anholdt lørdag aften. Han har ifølge politiet en familiemæssig relation til den dræbte.

Ved grundlovsforhøret, der bliver indledt i Retten i Sønderborg klokken 11.00, vil anklageren bede dommeren om at lukke dørene for offentligheden.

Knivdrabet førte til, at politiet sendte tryghedsskabende patruljer til asylcenteret natten til søndag. Senere søndag bliver en mobil politistation sendt til Løgumkloster.

Sponsoreret indhold