Krimi16. oktober 2021

Kongsberg-angrebet: Her er ofrene

Fem personer mistede livet onsdag aften i Kongsberg. Nu er de officielt identifieret, og deres pårørende er underrettet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/b226db55-48a6-4278-89ee-1e5e9cd03198.jpg
 Foto: Privat/politifoto

I løbet af 34 minutter dræbte dansk-norske Espen Andersen Bråthen fire kvinder og en mand i Kongsberg, Norge, onsdag aften.

Lørdag eftermiddag har politiet i Norge på et pressemøde og i en pressemeddelelse offentliggjort identiteten på de fem tilfældige ofre.

De dræbte er 52-årige Andréa Meyer, 56-årige Hanne Merethe Englund, 75-årige Liv Berit Borge, 75-årige Gunnar Erling Sauve og 78-årige Gun Marith Madsen. De pårørende er underrettet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/46a04222-20be-47aa-b7a8-0d46eabeacd7.jpg
 Foto: YouTube

Espen Andersen Bråthen har erkendt drabene. (Foto: YouTube)

Politiet har tidligere oplyst, at der både blev fundet ofre indendørs og udendørs.

Ud over de fem dræbte blev tre såret i angrebet. Angrebet foregik med bue og andre våben.

Tidligere har det været fremme, at den sigtede 37-årige nordmand med dansk statsborgerskab var konverteret til islam og radikaliseret. Lørdag kan politiet dog fortælle, at det er mindre, der tyder på, at han skulle være konverteret til islam.

- Med det mener vi, at han ikke har fulgt eller brugt traditioner, som er normalt i den kultur og religioner, siger Per Thomas Omholt.

I stedet understreger politiinspektøren, at den stærkeste hypotese er, at sygdom er hovedårsagen til drabene.

Espen Andersen Bråthen kan ikke afhøres lige nu, da han har fået det værre efter anholdelsen. Lige nu er han på en lukket institution.

Den 37-årige mand er blevet afhørt tre gange - en gang onsdag efter den blodige aften og to gange torsdag.

Politiets efterforskning er fortsat i gang på fuld styrke.

Herunder kan du se billeder af ofrene:

https://imgix.seoghoer.dk/hou0dyh_1.jpg

Hanne Marethe England, 56. (Privatfoto/Politifoto)

https://imgix.seoghoer.dk/vmc7kid.jpg
 Privatfoto/Politifoto

Gun Marith Madsen, 78. (Privatfoto/Politifoto)

https://imgix.seoghoer.dk/ebb9drq.jpg
 Privatfoto/Politifoto

Liv Borge, 75. (Privatfoto/Politifoto)

https://imgix.seoghoer.dk/g7g0qql.jpg
 Privatfoto/Politifoto

Gunnar Erling Sauve, 75. (Privatfoto/Politifoto)

https://imgix.seoghoer.dk/ixcnrc8.jpg
 Privatfoto/Politifoto

Andréa Meyer, 52. (Privatfoto/Politifoto)

Sponsoreret indhold