Krimi18. september 2023

Konen smed 36-årig mand af midt på motorvejen: Politiet ved ikke hvorfor

En 36-årig mand var ude at køre med konen, da hun satte ham af midt på motorvejen. Flere bilister så manden gå i nødsporet
En mand blev søndag aften smidt af midt på motorvejen af sin kone.
En mand blev søndag aften smidt af midt på motorvejen af sin kone.
 Arkivfoto: Colourbox

En 36-årig mand blev søndag aften af flere trafikanter set gå i nødsporet på Vestmotorvejen ved Slagelse, og det fik også politiet til at rykke ud til manden.

Da politiet kom frem til manden, forklarede han, at konen havde smidt ham af bilen midt på motorvejen.

Hvad årsagen var til, at konen ikke ville have den 36-årige mand med i bilen, er der ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ingen oplysninger om.

Sådan skriver de i døgnrapporten.

Manden fik efterfølgende hjælp til at komme til den nærmeste afkørsel, hvor han – igen – blev sat af. Denne gang af politiet.

Sponsoreret indhold