Krimi9. juni 2021

Kone indlagt i kritisk tilstand: Nu er manden anholdt

En 61-årig mand fra Lystrup i Aarhus er anholdt og sigtet for vold mod sin kone
https://imgix.seoghoer.dk/politilogo_paa_rude.jpg
 Foto: Politi.dk

Onsdag morgen blev en 62-årig kvinde akut indlagt på hospitalet.

Det var kvindens mand, der ringede til alarmcentralen og fortalte, at hun var ukontaktbar.

Nu har Østjyllands Politi anholdt den 61-årig ægtemand, efter hospitalet kontaktede dem på baggrund af kvindens livstruende skader.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ægtemanden blev anholdt på parrets adresse i Lystrup ved Aarhus. Her befandt sig også to andre personer, der har en relation til kvinden. De blev først anholdt, men er nu løsladt, da de ikke mistænktes i sagen.

Den 61-årige mand ringede 06.00 til 112 og fortalte om konens tilstand. Hun var ukontaktbar og havde brug for hjælp.

Manden fremstilles i et grundlovsforhør torsdag klokken 07.00 ved Retten i Aarhus.

Anklagemyndigheden vil af hensyn til efterforskningen anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Sponsoreret indhold