Kom for tæt på buret: 11-årig dreng maltrakteret og dræbt af to bjørne

En 11-årig dreng har på brutal vis mistet livet, efter han blev maltrakteret og dræbt af to brunbjørne. Det skriver Daily Mail.
Den tragiske hændelse fandt sted i den russiske by Sochi, hvor den 11-årige dreng, der kun er omtalt med navnet Nikita, ville imponere to piger, da de var på besøg i et ferieresort.
Lågen var åben til det yderste bur ind til bjørnene, og drengen gik ind for at få taget et billede med de to dyr.
Artiklen fortsætter under billedet.

På et øjeblik blev 11-årige Nikitas leg til et dødsensfarligt øjeblik. Foto: VK.com
Ifølge øjenvidner "provokerede" drengen dyrene i buret, og de to piger så med rædsel til, mens de to bjørne greb fat i drengen og fik slæbt ham gennem et hul, som bjørnene havde gravet, til det inderste bur.
Øjenvidner fortæller, at drengen blev "kastet rundt som en bold" mellem de to bjørne.
De to piger skreg efter hjælp, men da deres forældre nåede frem, var det for sent. Den lille dreng var død.
Resortets personale skød straks de to bjørne, så den lille drengs lemlæstede lig kunne blive reddet.
Artiklen fortsætter under billedet.

De to bjørne var omkranset af to bure, men drengen slap ind til bjørnene, da det yderste bur stod ulåst. Foto: vesti.ru
De to piger, der med rædsel så til den gruopvækkende episode, får ny krisehjælp af en psykolog.
Politiet er nu ved at efterforske, om ferieresortet kan holdes ansvarlige for drenges død, da de lod det yderste hegn til bjørnene stå ulåst.