Krimi12. august 2023

Koldblodigt drab: Mand livestreamer mord på ekskone

Den bosniske bodybuilder Nermin Sulejmanovic gik fredag live på Instagram, hvorefter han skød og dræbte sin ekskone
Den bosniske bodybuilder Nermin Sulejmanovic slog sin ekskone ihjel, imens han livestreamede på Instagram.
Den bosniske bodybuilder Nermin Sulejmanovic slog sin ekskone ihjel, imens han livestreamede på Instagram.
 Foto: Twitter

En yderst tragisk hændelse fandt fredag sted i den bosniske by Gradacac.

Her gik Nermin Sulejmanovic, en 35-årig bodybuilder og fitnesstræner, live på Instagram, hvorefter han opsøgte sin ekskone og slog hende ihjel. Mordet blev dermed vist på det sociale medie.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Daily Mail.

Videoen skulle angiveligt vise Nermin Sulejmanovic trække en pistol og affyre den imod ekskonen, der faldt om på stedet.

Alt imens var eksparrets spædbarn til stede, men ifølge mediet forlod den 35-årige bosnier stedet uden at skade barnet.

Det lokale politi startede omgående en eftersøgning af Sulejmanovic. Da de fandt ham havde han både dræbt yderligere to mennesker på gaden og sig selv.

Landets statsminister, Nermin Niksic, har reageret på det forfærdelige hændelse.

– Jeg har ikke ord til at beskrive, hvad der er sket i Gradacac i dag, siger han ifølge Daily Mail.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-12/bodybuilder-1.jpg
Nermin Sulejmanovic skød og dræbte sin ekskone.
 Foto: Twitter

Sponsoreret indhold