Krimi23. juni 2021

Kørte 3000 km: Laura kidnappet af trippel-morder på fri fod

Amerikanske Laura Johnson blev kidnappet af en sigtet morder og overlevede mirakuløst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oen-evan-nicholson-ht-jef-210620_1624215418190_hpmain_16x9_992.jpg
 Foto: North Bend Police Department

Midt i sin frokostpause blev Laura Johnson kidnappet.

Den 34-årige kvinde fra Springfield i Oregon var netop gået ud på parkeringspladsen bag den sportsforretning, som hun arbejder i, da en mand rettede en pistol mod hende.

- Stig ind og kør, sådan lød den kølige besked fra manden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/02d62d11-1d5d-4c5a-a56e-3b71bdcc6e85-large16x9_06.182.jpg

Oen Evan Nicholsen truer Laura Johnson til at køre ham væk. Hun sad i sin Honda Civic og holdte frokostpause. Foto: North Bend Oregon Police Department

På mirakuløsvis overlevede Laura Johnson turen med en sigtet massemorder, der bragte dem gennem fem stater og over 3000 kilometer.

Det skriver The Washington Post.

Tre drab

Manden der rettede håndvåbnet mod hende, hedder Oen Evan Nicholson. Siden fredag har han været eftersøgt i flere stater i USA.

Ifølge de amerikanske myndigheder dræbte den 30-årige morder fredag sin egen far i en campingvogn ved Mill Casino.

Oen Evan Nicholson stjal farens firehjulstrækker og flygtede fra gerningsstedet. Men på vej ud af campingpladsen ramte han et ældre ægtepar. 74-årige Anthony Oyster døde på stedet, mens han kone er indlagt i kritisk tilstand på hospitalet.

Fra campingpladsen satte den formodede morder kursen mod resortet Herbal Choices Marijuana, hvor der sælges cannabis. Ifølge politiet skød den 30-årige mand fra Oregon her en Jennifer L. Davidsen. Politiet kender endnu ikke offerets relation til den formodede morder.

Melder sig selv

På dette tidspunkt blev Oen Evan Nicholson efterlyst i hele staten Oregon. Men politiet havde endnu ingen anelse om, hvor gerningsmand var på vej hen. Det fik politiet til at starte en stor menneskejagt.

- Hun blev tvunget til at køre i 33 timer.

- Hun fik ham til at melde sig selv, siger Dennis Johnson, der er far til Laura Johnson, til KEZI.

Det var Laura Johnsons kollegaer, der slog alarm dagen efter, hun forsvandt fra sin frokostpause. De forsøgte at ringe til hende, men hun tog ikke telefonen.

Søndag morgen klokken seks gik Oen Evan Nicholsen ind på en politistation i Wisconsin og meldte sig selv. Kort tid efter blev den 34-årige kvinde fra Oregon fundet i god behold.

Nyheden bragte glæde hos Dennis Johnson.

- Hvilken farsdags gave at få, da jeg fik hende tilbage, siger Dennis Johnson til KEZI.

Oen Evan Nicholsen står over for 10 sigtelser, der tæller drab, forsøg på manddrab og overfald.

Sponsoreret indhold