Krimi14. august 2023

Kørte 10-årig ihjel: Her er dommen

7. marts påkørte en 48-årig mand en tiårig dreng, der mistede livet
Ulykken med det dødelige udfald skete ud for Herstedøster Skole i Albertslund.
Ulykken med det dødelige udfald skete ud for Herstedøster Skole i Albertslund.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En 48-årig mand er mandag ved Retten i Glostrup blevet dømt for uagtsomt manddrab, manglende agtpågivende og for ikke at udvise særligt hensyn, hvor børn færdes.

Det oplyser Vestegnens anklagere på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Den 48-årige mand er blevet idømt 20 dagbøder af 2500 kroner og en betinget frakendelse af førerretten. Han skal samtidig betale erstatning.

Dommen falder, efter at manden 7. marts sidste år bakkede sin varevogn ud fra Herstedøster Skole i Albertslund.

Her påkørte han en tiårig dreng, der mistede livet. Drengen var elev på skolen.

Af den grund er den 48-årige samtidig blevet dømt for at bakke uden at sikre sig, det ikke var til ulempe eller fare for andre.

Drengen blev efter påkørslen kørt på hospitalet med ambulance, hvor han blev erklæret død.

Sponsoreret indhold