Krimi11. maj 2024

Københavns Politi rykker ud til knivstikkeri

Lørdag aften er Københavns Politi rykket massivt ud til Brønshøj efter en anmeldelse om knivstikkeri.

En person er skadet i forbindelse med et knivstikkeri lørdag aften.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet, der samtidig meddeler, at de er rykket massivt ud til adressen ved Brønshøj Torv.

- Vi har en enkelt forurettet. Jeg har ikke det fulde overblik, men der har været noget slagsmål mellem et par grupper, og så er der en, der har fået en stiklæsion, lyder det fra vagtchefen Henrik Stormer.

Der er ifølge vagtchefen ingen anholdte endnu. Til Ritzau oplyser vagtchefen, at der er tale om en 22-årig person, der er blevet ramt af knivstik.

Personen er ført på rigshospitalet. Skaden er umiddelbart ikke alvorlig. Politiet oplyser yderligere, at der er fundet en kniv på gerningsstedet.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold