Krimi2. juni 2020

Københavns Politi indfører opholdsforbud: Her må du ikke bade

Københavns Politi indfører et midlertidigt forbud på ved de populære badesteder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200601-162732-l_68mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Liselotte Sabroe

Coronavirusen har stadigvæk sit tag i det danske sommerland.

I frygt for spredning af sygdommen indfører Københavns Politi nu et opholdsforbud i Københavns Nordhavn.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelse.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/kortoversandkajoggteborgplads_1.jpg

Det er i denne zone, at man ikke må opholde sig. Foto: Københavns Kommune

Det er området ved Sandkaj og Göteborg Plads. Det starter tirsdag 2. juni klokken 12.30 til torsdag 4. juni klokken 18.00.

Ifølge politiet må man gerne gå gennem området, men man må ikke opholde sig der.

- Vi har de seneste dage set rigtig mange borgere, der er strømmet til området langs Sandkaj og Göteborg Plads for at nyde det gode vejr.

- Desværre oplever vi, at der er for mange, der ikke følger sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger for at begrænse smittefaren fra Covid-19, og derfor etablerer vi nu et opholdsforbud i området, siger Københavns politidirektør Anne Tønnes.

Politiet vil dagligt patruljere i området.

Sponsoreret indhold