Krimi15. april 2019

København i brand: 23 anholdt

Rasmus Paludans demonstration på Nørrebro fik et stort antal mennesker til at gå til angreb på politiet og sætte ild til containere og andet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/83533-550598.jpg
 Foto: Local Eyes

Langt ud på natten forsatte urolighederne i København.

I alt har Københavns Politi anholdt 23 personer i forbindelse med de voldsomme uroligheder i indre København, Nørrebro, Nordvest og Christiania.

'Vi har 23 anholdte efter gårdsdagens og nattens uroligheder...' Skriver Københavns Politi på Twitter.

Politiet oplyser, at de 23 personer er sigtet for en lang række forskellige lovovertrædelser. Lige fra ildspåsættelse og vold mod tjenestemænd.

Københavns Politi meddeler, at der nu er 'normale' tilstande i byen.

Se flere fotos på Localeyes.dk

Startede med lille demo

Lederen af Stram Kurs og racismedømte Rasmus Paludan var igen på gaden for at demonstrere.

Den ultra-højrenationalistiske partileder stod på Blågårds Plads og kastede med en koran, imens politiet dannede en jernring omkring ham.

Efter gangske kort tid vurderede Københavns Politi, at det var for farligt for Rasmus Paludan at forsætte sine gerninger. Han blev kørt væk imens politiet affyrede tåregas mod moddemonstranter.

Stort galleri fra søndagens og nattens gadekampe:

Gadekampe i København

Urolighederne på Nørrebro udviklede sig til regulære gadekampe, hvor flere biler blev sat i brand og containere med ild i væltet ud på gaden.

Demonstranterne kastede med brosten og andet mod politiet, der på et tidspunkt trak deres tjenestepistoler.

Senere søndag aften spredte urolighederne sig til andre bydele. På Christiania var politiet talstærkt tilstede.

Seks personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Rasmus Paludans demonstrationer rundt omkring i landet har kostet samfundet seks millioner kroner indtil videre i 2019.

Sponsoreret indhold