Knivstikkeri på Hillerød Station - mand anholdt

OPDATERING: Nordsjællands Politi skriver sent onsdag aften, at togene kører igen. Har man brug for krisehjælp i forbindelse med knivstikkeriet på Hillerød Station, kan man ringe til Banedanmarks psykolog på tlf. 7013-1415, skriver politikredsen.
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
Nordsjællands Politi er onsdag aften til stede på Hillerød Station, hvor de efterforsker et knivstikkeri.
Det oplyser politikredsen på det sociale medie X.
I forbindele med efterforskningen er den formodede gerningsmand blevet anholdt, oplyser politiet.
I skrivende stund er togtrafikken indstillet, og det vides ikke, hvornår den bliver genoptaget.
- Vi beder folk i området om at følge politiets anvisninger.
- Vi melder yderligere ud, når vi har det, lyder det fra vagtchefen.