Krimi24. september 2022

Knivstikkeri i Odense: 19-årig mand stukket ned

En mand blev lørdag morgen stukket ned ved kongrescenter i Odense, oplyser Fyns Politi
Knivstikkeri i Odense
En 19-årig mand er lørdag morgen blevet stukket ned i Odense.
 Foto: presse-fotos.dk

En mand blev lørdag morgen klokken 05.07 stukket ned ved Odense Congress Center på Ørbækvej i Odense.

Det skriver Fyns Politi på Twitter.

Manden er bragt til sygehuset og er uden for livsfare, skriver politiet i et kortfattet tweet.

Vagtchef Torben Jakobsen siger til Fyens Stiftstidende, at der er tale om en 19-årig mand.

Han blev stukket ti gange af fire til fem ukendte gerningsmænd.

Manden blev ifølge vagtchefen stukket i torsoen og benene, men er altså uden for livsfare.

- De fire til fem mænd kørte efter overfaldet væk i en sort bil. I den forbindelse vil vi meget gerne høre fra potentielle vidner, der muligvis har set noget omkring klokken 05 ved Odense Congress Center, siger Torben Jakobsen til mediet.

Sponsoreret indhold