Krimi7. juni 2019

Klubkonge i retten: Delte sexvideo på snapchat

I dag sad Patrick Peitzsch på anklagebænken i Københavns byret tiltalt for blufærdighedskrænkelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/patrick_peitzsc.jpg
 Foto: Privatfoto

En kulørt sexvideo var i dag omdrejningspunktet i retssagen mod klubkongen Patrick Peitzsch.

Den 21. oktober 2017 delte klubikonet, der i retten var iført beige bukser, beige jakke og sorte vans, en video af et par der havde sex på et toilet på diskoteket Lalaland i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

  • - Der er nogen inde ved siden af der virkelig…. Man kan godt høre dem, lad os sige det, forklarede 29-årige Patrick Peitzsch i retten.

- Jeg skal på toilettet, og så synes jeg, det er pisse hamrende ulækkert og lidt mærkeligt, at der er nogen der står og har sex på et toilet, hvor alle render.

  • - Så tager jeg min telefon og filmede over, og så skriver jeg: Butikken er åben.

  • Ifølge anklageskriftet lagde Patrick Peitzsch herefter videoen på sin snapchats Mystory, hvor han følges af omkring 3000 personer.

  • Han erkendte at have delt videoen men nægtede, at 3000 personer havde set videoen, fordi han efter få timer pillede den af sin snapchat, efter at have fået trusler fra den ene person på videoen.

  • - For at være helt ærlig, så ville jeg have sendt den til nogle af mine veninder, men jeg kom til at trykke mystory, forklarede han videre i retten.

  • Mens videoen blev vist i retten blev de fremmødte journalister sendt uden for døren.

    Klubkongen takkede ved rettens begyndelse nej til en forsvarer og måtte derfor i løbet af sagen selv føre ordet.

    Anklageren ville have ham idømt fire til seks måneder ubetinget fængsel, fordi der var tale om mange mennesker, og at klubikonet har et 'betydeligt netværk i bymiljøet'.

    - Det er selvfølgelig ikke i orden, det jeg har gjort. Jeg tænker mig i hvertfald om i fremtiden, sagde Patrick Peitzsch efter retsmødet til SE og HØR.

    Anklagerens påstand om fængselsstraf på mellem fire og seks måneder kom meget bag på Patrick Peitzsch.

    - Det her ligger så langt væk fra min hverdag. Jeg fik en kæmpe klump i halsen.

    Dommeren valgte at udsætte dommen til om en uge, hvor Patrick Peitsch vil få besked over telefonen. Og frygten for, at han skal ind og ruske tremmer må derfor lure en uge.

    - Jeg håber ikke, at jeg skal i fængsel, sagde han.

    - Jeg tager den ikke med oprejst pande. Så bliver det en dårlig weekend.

    Selv forklarer Patrick Peitzsch, at han er en form for 'eventmanager' og har i den seneste tid arbejdede meget med Rumors Club i København.

    Sponsoreret indhold