Krimi24. september 2020

Klapvogn kaldes tilbage: Stop med at bruge den omgående

Thule Sleek-modellen fra producenten Thule Group tilbagekaldes på grund af "faldfare for barnet"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-sleek.jpg
 Foto: Thule Group

Triller du rundt med dit barn i Sleek-klapvognen fra den svenske producent Thule Group, så bør du omgående standse brugen.

Sådan lyder det nu fra virksomheden, der har identificeret en risiko ved håndtaget.

Det skriver de i en meddelelse på hjemmesiden.

Tilbagekaldelsen gælder for de Sleek-vogne, der er produceret fra maj 2018 til og med september 2019. Altså kan enheder, der er lavet i oktober 2019 og derefter fortsat bruges.

” Stop straks brugen af Thule Sleek-klapvognen,” lyder opfordringen.

På hjemmesiden uddyber producenten årsagen til beskeden:

”Der er en risiko for, at håndtaget kan blive demonteret fra klapvognens ramme, og at dette således kan udgøre en faldfare for barnet.”

https://imgix.seoghoer.dk/1-sleek.jpg
 Foto: Thule Group

Ejere af klapvognen finder varenummer og produktionsår nederst på rammen tæt på opbevaringskurven. Foto: Thule Group

Herefter følger en guide til, hvordan du som forbruger kan tjekke, hvornår klapvognen er produceret ved hjælp af datomærkningen på den nederste del af rammen.

Ifølge Thule er det varenumrene fra 11000001 til 11000019, der kaldes tilbage.

Finder man et tilsvarende varenummer på sin Sleek-klapvogn, bør man ifølge Thule Group gøre følgende:

"Brug formularen nedenfor til at registrere dig for at få en Thule Sleek-udskiftningsramme, der sendes direkte til dig. Du bedes hurtigt returnere dit nuværende produkt i den samme forsendelseskasse med forudbetalte gratis forsendelsesmærkater. Bemærk, at du skal beholde og overføre dine nuværende hjul og din nuværende indkøbskurv til den nye ramme."

Sponsoreret indhold