Krimi6. juli 2020

Kina frygter udbrud af byldepest

De kinesiske myndigheder er ekstra varsomme, efter der er blevet konstateret et tilfælde af byldepest i regionen Indre Mongoliet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coronavirus.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Ifølge rapporter fra de kinesiske myndigheder, er der fare for et udbrud af byldepest i regionen kaldet Indre Mongoliet.

Den vurdering kommer efter en hyrde i den afsides liggende region har fået konstateret sygdommen.

Det skriver BBC.

karantæne

Den smittede mand er ifølge myndighederne i karantæne og i stabil tilstand. Samtidig har man også allerede nu et muligt andet tilfælde, men det er ikke bekræftet endnu, skriver mediet China Global Times.

Ifølge mediet har den muligt smittede person været i kontakt med et murmeldyr, hvilket er kendt som en mulig bærer af sygdommen.

Det første tilfælde blev konstateret i byen Bayannur, hvor det stadig ikke vides, hvordan manden er blevet smittet.

Engang var byldepest, også kaldet den sorte død, en af de mest dødelige sygdomme, hvorfor dårligdommen har en helt særlig plads i verdenshistorien.

Der har været tre større epidemier, hvoraf den mellemste pandemi i 1347 anses som den værste.

Man mener, at den slog omkring en tredjedel af befolkningen i Europa ihjel.

I dag kan man dog relativt nemt behandle sygdommen ved hjælp af antibiotika.

Sponsoreret indhold