Krimi6. marts 2020

Kim Bodnia misbrugt på nettet

Skuespilleren Kim Bodnia fortæller, hvordan han dagligt tjener tusindvis af kroner på at investere i bitcoins. Sådan lyder et i en artikel på, hvad der skal ligne Ekstra Blader. Men artiklen er det rene svindel og humbug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-bodnia.jpg
 Foto: MEGA

Det kan ”forvandle alle og enhver til millionær i løbet af 3 til 4 måneder”.

Sådan skulle den 54-årige skuespiller Kim Bodnia have sagt under et besøg i TV 2-programmet ”Go morgen Danmark”. Det fremgår af en artikel, der bærer Ekstra Bladets logo og som florerer på de sociale medier.

Og man skulle ikke tro, at den danske skuespiller Kim Bodnia, der netop har fået en rolle i en populær Netflix-serie, havde behov for at reklamere for et såkaldt ”smuthul til velstand”

Og det skal man nok heller ikke helt tro på, for det lyder desværre for godt til at være sandt.

Og hjemmesidens adresse gør det da også klart, at den falske nyhed ikke stammer fra Ekstra Bladet hjemmeside, men den er derimod at finde på adressen: http://weanere.com/

Artiklen lovpriser i artiklen ”Bitcoin coden”, der angiveligt er en platform, der automatisk handler med kryptovalutaen bitcoins, og som hurtigt giver investorer et solidt afkast.

I virkeligheden er der tale om et velkendt svindelnummer, der slår på Ekstra Bladets og skuespillerens Kim Bodnias kendthedsfaktor.

Læser man den falske artikel igennem fremgår det tydeligt, at der ikke er tale om en Ekstra Bladet-artikel, da den er skrevet i en særdeles ubehjælpsomt sprog.

Det er langt fra første gang, at danske kendisser og medier tages som gidsler og bliver misbrugt i falske reklamer på nettet.

Ifølge TjekDet, der har afsløret adskillige fupartikler, hvor kendte danskere ufrivilligt medvirker heriblandt Mads Madsen, Finn Nørbygaard, Preben Elkjær, Bjarne Riis, Nikolaj Coster-Waldau, Lars Larsen, Karsten Ree og Mads Steffensen.

Kim Bodnia er blandt andet kendt for ”Pusher”-trilogien og ”Den skaldede frisør”.

Ud over sin nye rolle i Netflix-serien ”The Witcher” skal han ifølge IMDb også medvirke i den kommende Netflix-serie ”The Letter for the King”, der har premiere 20. marts.

Sponsoreret indhold