Krimi28. januar 2020

Kendt fra TV 2-program: Nu er han dømt i uhyggelig sag

I sidste uge blev der afsagt dom i en uhyggelig sag om grov vold, røveri, frihedsberøvelse og trusler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nykoebing_falster.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Og hovedmanden i den brutale voldssag er 31-årige Branko Nika fra Nakskov, der blev kendt i den brede befolkning, da han medvirkede i TV 2-programmet "På Røven i Nakskov".

Den unge serbiske mand blev idømt to år og seks måneders fængsel, men blev også udvist af Danamark for bestandigt.

Det skriver Folketidende.

Udover ham blev to mænd og en kvinde også idømt fængselsstraffe for at have holdt en mand fanget i tre timer i en gammel mølle på Lolland.

Her blev offeret udsat for flere ubehagelige ting. Herunder en strømpistol, der angiveligt fik ham til at besvime i smerte flere gange i løbet af de tre timer.

Han tissede også i bukserne og kastede op som følge af behandlingen, som han blev udsat for.

Den 31-årige mands onkel, der ingen tilknytning har til Danmark, fik to års ubetinget fængsel og blev også udvist for bestandigt.

En 28-årig mand fik 1,5 års fængsel, mens den 46-årige kvinde blev idømt et års fængsel.

Kvinden deltog angiveligt ikke i selve volden, men erkendte i retten, at hun lokkede offeret ud i skoven under påskud om sex.

I TV 2-programmet "På Røven i Nakskov" fulgte man syv forskellige familier fra Nakskov og omegn. Branko Nika medvirkede efterfølgende også i TV 2-programmet "Stadig på Røven?", hvor han blandt andet overraskede sin kæreste med et frieri.

Han lagde i serien aldrig skjul på sin kriminelle løbebane, men fortalte flere gange, at han ønskede at komme ud af det kriminelle miljø og i stedet skabe sig en familie med sin kone og sit barn.

Branko kom til Danmark som mindreårig og har to døtre boende i Danmark. Han ankede dommen til Landsretten.

Sponsoreret indhold