Kendissøns løn afsløret i retten

LÆS OGSÅ: Dansk kendissøn straffet med fængsel for spirituskørsel: - Jeg er rigtig ked af det
Tidligere fredag blev en 22-årig mand - som er søn til to danske kendisser - straffet med 20 dages betinget fængsel i en sag om spirituskørsel.
Under retsmødet ved Retten i Glostrup, hvor SE og HØR var til stede, kom flere detaljer frem.
Blandt andet, hvad den 22-årige mand har haft af indtægt.
Kendissønnen blev udover den betinget fængselsstraf også idømt en tillægsbøde på 12.500 kroner.
For at finde frem til bøden tog anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi udgangspunkt i mandens indkomst for året 2024.
Det var nemlig i april 2024, at han blev stoppet af ordensmagten med en promille på 2,07 i Herlev efter en aften med lidt for meget alkohol.
Det kom frem under fredagens retsmøde, at kendissønnen tjente cirka 307.000 kroner før skat i indkomståret 2024.
Efter skat svarer det til en månedsløn på 12.500 kroner, hvilket den unge mand altså blev dømt i tillægsbøde i sagen om spirituskørsel.
Ked af det
Helt nøjagtigt var kendissønnen tiltalt for at have kørt en Toyota Yaris 7. april klokken 02.15 ad Tværdiget i Herlev Kommune.
Klokken 03.13 blev der taget en blodprøve af den unge mand, som viste en promille på 2,07.
- Jeg er rigtig ked af, hvad der er sket.
- Jeg har lært af det. Det kommer ikke til at ske igen, forklarede kendissønnen om natten, hvor han blev anholdt af politiet.
Kendissønnen erkendte i retten, at han havde den tårnhøje promille, eftersom han havde drukket en masse alkohol den pågældende aften.
Han modtog dommen på stedet.
Udover straffen på de 20 dages betinget og tillægsbøden på 12.500 kroner skal han udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer samt være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden på to år.
Skulle kendissønnen begå noget kriminelt inden for de to år, risikerer han at komme i fængsel.
Han var beskyttet af et navneforbud i sagen.