Annonce
Krimi22 timer siden

Kendis-konen Charlotte Rachlin i problemer: Vil tage hendes kørekort

DJ-konen Charlotte Rachlin har flere gange haft problemer med at overholde færdselsloven - nu kan det få konsekvenser for den travle fitnessinstruktør
Charlotte og Dan Rachlin har været gift i over 25 år. Her ses de sammen på sidste års Smukfest.
Charlotte og Dan Rachlin har været gift i over 25 år. Her ses de sammen på sidste års Smukfest.
 Foto: Dan Mariegaard / Aller Medier
Annonce

LÆS OGSÅ: "Naboen fra helvede"-Markus efter voldsom tiltale: - Jeg går i retten som suveræn

Livet kan snart gå hen og blive en del mere besværligt for kendis-konen Charlotte Rachlin - der er gift med den mangeårige DJ og radiovært Dan Rachlin.

Hun skal nemlig en tur i Københavns Byret i næste uge, hvor hun risikerer at miste kørekortet.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

Selv vil Charlotte Rachlin ikke udtale sig om sagen, da redaktionen fredag fanger hende på en telefonforbindelse.

Den 55-årige kendis-kone er tiltalt for at have kørt for stærkt på Helsingørmotorvejen i august 2023, ved at have kørt 83 kilometer i timen, selv om hastighedsgrænsen var 60.

20020504-OS-DSC_Det brune Punktum på Bellevue TeatretFoto: Ole Steen . DSC 1D 4-5-2002 Kig IndDan Rachlin og Charlotte Rachlin
Dan og Charlotte Rachlin kunne forrige år fejre sølvbryllup. Sammen har de fire børn, der i dag er voksne. Her ses de på et billede sammen fra starten af 00'erne.
 Foto: All Over Press

Forseelsen giver samtidig et klip, hvilket kan ende med at give fru. Rachlin større problemer - anklagemyndigheden går nemlig efter at fratage hende kørekortet i en ikke nærmere bestemt periode.

Det skyldes, at hun i august 2023 - da hun ifølge politiet kørte for stærkt - havde en betinget frakendelse af kørekortet, som politiet altså nu vil veksle til en ubetinget frakendelse.

Annonce

Derfor kan Charlotte Rachlin se frem til en periode, hvor hun må undvære kørekortet.

Og det kan måske godt gå hen og blive en udfordring i hverdagen, hvor hun driver TabDigLet, der hjælper folk med en sundere hverdag.

Derudover er hun fitnessinstruktør, hvilket man kan følge med i på hendes offentlige Instagram, der har over 19.000 følgere.

Retsmødet i sagen foregår i næste uge ved Københavns Byret.

Annonce

Sponsoreret indhold