Krimi20. juli 2020

Kat blev skudt, mens familien var på ferie

Lusanthi Kristiansen er lettet over at katten er uskadt, men rystet over, hvad folk kan finde på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_18.png
 Foto: Privat

Lille sorte og hvide Mahé på 2 år opførte sig underligt, da ejeren Lusanthi Kristiansen og resten af familien vendte hjem fra ferie.

Det skulle senere vise sig at være af ganske gode grunde.

Katten Mahé var nemlig blevet skudt, mens familien var afsted. Ved hendes mund sad nu et lille mørkt hagl.

- Hun isolerede sig, gemte sig væk, fortæller katteejeren fra Ans, før hun fortsætter:

- Jeg fik øje på noget omkring hendes mund, som jeg først troede, var en tæge. Og det er jo set før på en aktiv kat som hende, men da jeg fandt pincetten frem, var det hårdt i stedet. Sådan metal mod metal.

Lusanthi Kristiansen, der selv er tidligere katteopdrætter, tog et billede af sit elskede kæledyr, som hun sendte til en god ven.

- Han kunne med det samme se, at det var et hagl, der havde siddet i Mahés mund, lyder det.

https://imgix.seoghoer.dk/109344905_339176273914277_8843768649784156436_n.jpg
 Foto: Privat

Lusanthi løftede op i Mahés mund og fandt til sin forskrækkelse et hagl i dens tandkød. Nu heler såret heldigvis fint.
(Foto: Privat)

Frygtelig smerte

Eftersom familien var væk fra katten og huset i seks dage, og at den i mellemtiden var blevet lukket ind og ud af Lusanthis mor, kan haglet have siddet i kattens tandkød i samtlige dage, før de var retur.

- Det må jo havde gjort forfærdeligt ondt. Jeg kan dog heldigvis se, at hun heler flot, og at det er et rent sår, fortæller hun til SE og HØR.

En tur til dyrlægen var derfor heller ikke nødvendigt, da såret allerede kort efter så rent ud.

Derimod er episoden blevet meldt til politiet.

- Det er jo svært at sige, hvad der er sket. Men jeg ved bare, at mine katte aldrig løber særlig langt væk, så det er jo sket her i området, lyder det fra den chokerede katteejer.

Lusanthi Kristiansen opfordrer i stedet folk til at tjekke øremærker, henvende sig til ejeren eller sprøjte lidt vand på kattene, hvis de generer.

https://imgix.seoghoer.dk/107100588_310550970085144_5777421149067202639_n.jpg
 Foto: Privat

Hvis Mahé er blevet skudt i nabolaget, chokerer det Lusanthi. Hun opfordrer selvfølgelig folk til at gribe det an på anden vis, hvis de generes af andres katte. (Foto: Privat)

Sponsoreret indhold