Krimi3. december 2019

Karin brutalt myrdet under sexleg: Kvalt med fugeskum og gemt i container

I dag er det fem år siden, at en 45-årige mand blev idømt 12 års fængsel for det særdeles brutale drab på Karin Barfod. Læs eller genlæs her den uhyggelige historie.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/karin_barfod.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

På en kold oktoberdag i 2013 forsvandt 45-årige Karin sporløst.

Dagen efter låste en bekymret veninde sig ind i hendes lejlighed på Kornvænget 41 i Ballerup.

I lejligheden var der ingen spor af Karin, men den var fyldt med røg, da nogen havde forsøgt at brænde lejligheden af.

Tre dage senere – den 25. oktober – blev liget af 45-årige Karin fundet. Liget var pakket ind i husholdningsfilm og seks-syv sorte plastiksække for derefter at blive gemt i en container i Ølstykke.

Samme dag, som politiet gjorde det uhyggeligt fund af liget, havde de anholdt en 45-årig mand og sigtet ham for drab.

En obduktion viste, at Karins død havde været langsom og pinefuld. Hun var blevet bundet med strips i en campingvogn i Roskilde, og hendes luftveje var blevet fyldt med fugeskum.

Under obduktionen fandt retsmedicinere to klumper af fugeskum i hendes luftrør, som helt havde spærret for ilt. Den ene klump sad dybt nede i luftrøret under adamsæblet.

Der gik et par minutter fra hun fik fugeskummet sprøjtet ned i luftvejene, til hun mistede bevidstheden.

Derefter gik der endnu mellem tre og otte minutter før al livet var ude af Karin.

Over et år senere blev den 45-årige mand, der var Karins elsker, stillet for retten. Han var tiltalt for have dræbt hende med fuldt overlæg.

Den 45-årige mand, der er far til fire, erkendte tilbage i 2003, at han kom til at dræbe elskerinden ved et uheld under en avanceret sexleg, hvor han tog fejl af sprayflasken med fugeskum og flødeskum.

Han forklarede, at hun skulle have haft flødeskum i munden, mens hun lå bundet og gav elskeren et blowjob, forklarede han i retten, inden han erkendte uagtsomt manddrab.

Men anklagemyndigheden var ikke i tvivl - der var tale om et planlagt overlagt mord. Blandt andet fordi den 45-årige mand havde købt et anonymt taletidskort, som han kun brugte én gang – nemlig til at ringe til Karin og lokke hende til et sexmøde i hans campingvogn i Roskilde.

De to anklagere i den uhyggelige drabssag krævede mindst 14 års fængsel til den 45-årige mand på grund af skærpende omstændigheder i form af planlægning af drabet og den lange og pinefulde død.

Mandens forsvarer mente dog, at dommen skulle lande på 11 års fængsel.

Retsformanden og et nævningeting endte med at idømme ham 12 års fængsel.

Ifølge Ekstra Bladet, der dengang dækkede den uhyggelige drabssag, havde Karins pårørende håbet og forventet en hårdere straf.

  • - Jeg synes, det er alt for lidt. Han er jo på fri fod igen om bare syv år, når man trækker det år, han har siddet i varetægt fra, sagde farmoren til Karins dengang bare 19-årige søn til Ekstra Bladet.

Den 45-årige mand blev også dømt for at have snydt sin svigerfar for omkring 350.000 kroner, grov vold mod sin søns 30-årige ven, der blev slået med en spade, usømmelig omgang med Karins lig, forsøg på brandstiftelse i lejligheden samt tyveri derfra.

Sponsoreret indhold