
Kaos: Træner bliver skudt under fodboldkamp

Vanvittige scener udspillede sig, da en fodboldkamp blev afbrudt grundet skud.
Spillere, trænere og dommere måtte flygte, og fans gemte sig under en fodboldkamp i Argentina.

Panikken bredte sig, da en træner blev ramt af et skud i søndagens opgør mellem Huracan Las Heras og Ferro de General Pico i den tredjebedste række ved stillingen 3-1.
En video viser, at der pludselig må været lydt et brag, og så er der eller kaos på banen.Spillere, trænere og dommere løber i alle retninger for at komme væk fra banen og i sikkerhed.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge sportsavisen Ole blev Ferro-træner Mauricio Romero ramt i skulderen - angiveligt i forbindelse med, at forskellige fangrupperinger i Huracan sloges internt.
I et opslag på Twitter skriver Ferro de General Pico, at Romero "har det godt og er uden for fare".
Han blev behandlet umiddelbart efter skuddet, og han virker på en video til at have det overraskende godt efter at være blevet skudt.

Vilde scener: 61 sager om politivold efter fodboldbrag
- Efter at have forladt stadion blev han undersøgt på et lokalt hospital og afgiver nu forklaring til politiet, skriver klubben.
Sådan en episode ødelægger en klub, understreger Huracan Las Heras i et opslag på Facebook.
- I flere år er familier blevet drevet væk fra stadion.
- Må alle de, der skader klubben, blive væk, så rigtige fans kan vende tilbage, lyder det på Facebook.
Kampen mellem Huracan Las Heras og Ferro de General Pico blev ikke genoptaget.
