Krimi22. oktober 2020

Kaos på kostskole: Stoffer, vold og overgreb

Havregården Kostskole har i årevis tilbageholdt viden om seksuelle overgreb og andre grove overfald
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ny20170310-181107-pf_63mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Sofia Busk

Hverdagen på Havregården kostskole i Gilleleje har i mange år været utrolig brutal for eleverne.

I årevis har der været mange selvmordsforsøg, stofmisbrug, vold og seksuelle overgreb blandt skolens elever.

Det skriver DR.

Sagen har nu ført til, at skolens forstander Morten Ulrik Jørgensen er blevet fyret fra sin stilling. Han er også lokalpolitiker i Gribskov Kommune.

- Det er en slem sag. Det er jo svigt på svigt og overgreb på overgreb fra alle, der er omkring de unge, siger Eva Naur Jensen, der er lektor og forsker i socialret ved Aarhus Universitet til DR.

Socialtilsynet har i årevis ført skærpet kontrol med skolen, da de flere gange har konstateret, at forholdene var yderst kritisable for børnene. Og samtidig en ledelse der svigtede.

I en af flerer rapporter skriver tilsynet, at der er "alvorlige kritiske forhold" på skolen. Samtidig konkluderer de, efter gentagne brud på tilsynets anbefalinger, at det er "kørt helt af sporet", og det er eleverne, der har styringen på skolen.

Helt konkret har Morten Ulrik Jørgensen ikke indberettet to seksuelle overgreb, der har fundet sted i hans tid som forstander.

Ifølge DR fortæller flere tidligere elever og medarbejdere om seksuelle overgreb og vold.

Samtidig beskyldes skolens ledelse for at fjerne dokumentation fra en logbog, der beskrev seksuelle overgreb på to piger.

Til DR siger den tidligere forstander Morten Ulrik Jørgensen, at han ikke har slettet fortrolige oplysninger.

DR skriver videre, at han har væltet børn ud af sengen. Det kalder lokalpolitikeren for en enkelstående gimmick.

Sponsoreret indhold