Krimi7. april 2024

Kanonslag kastet ind i Kvickly: Politiet søger særligt vidne

Fyns Politi har fat i to gerningsmænd, men mangler et bestemt vidne for at få "belyst sagen til bunds"
Lørdag rystede en eksplosion fra et kanonslag Kvickly i Middelfart.
Lørdag rystede en eksplosion fra et kanonslag Kvickly i Middelfart.
 Foto: presse-fotos.dk

LÆS OGSÅ: 19-årig mister flere fingre: Kanonslag gik af i hånden

Noget yderst uhyggeligt og ubehageligt udspillede sig lørdag aften i Kvickly i Middelfart.

Klokken 18:15 fik Fyns Politi en anmeldelse om, at der var kastet et kanonslag ind i Kvickly i Østergade, som gik af med en ordentlig brag i indgangspartiet. Det skriver TV 2 Fyn.

– Vi har fat i de to, der har gjort det, men for at få belyst sagen til bunds mangler vi at tale med vedkommende, der står tæt på eksplosionen, forklarer vagtchefen hos Fyns Politi Sten Nyland til lokalmediet.

Overvågningsbilleder viser, at en ældre dame befandt sig nær kanonslaget, da det gik af. Fyns Politi håber, at hun vil henvende sig, så politiet kan få klarhed over forløbet.

Umiddelbart er der ikke nogen, der kom til skade, da kanonslaget blev kastet ind i supermarkedet.

Sponsoreret indhold