Kærligt kram går viralt: Her er den forfærdelige historie bag
Dette billede viser det hjerteskærende øjeblik, hvor en knust far krammer en nær ven i sit livs værste mareridt.
Drabet på Charlise har de seneste uger sendt chokbølger gennem Australien, hvor den unge pige boede.
Artiklen fortsætter under billedet...

Charlises biologiske far får et kram af sin ven få dage efter, at liget af hans datter blev fundet. Foto: Facebook
Pigen forsvandt under en ferie med sin biologiske mor og sin stedfar. Stedfaderen er nu sigtet for at have dræbt pigen og forsøgt at skaffe liget af vejen i en tønde.
Torsdag delte Wayne Earl så det stærke billede, der viser ham give Charlise Muttens biologiske far Scott Hensby et kærligt kram.
”At kramme en kær ven, der lige har mistet et barn… er det sværeste kram, jeg nogensinde har givet nogen”, har Wayne Earl skrevet som kommentar til det hjerteskærende billede, som han delte på sin facebook-side.
”Denne fyr er stærkere end mig, det er sikkert,” skriver han videre.
Artiklen fortsætter under billedet...

Charlise blev bare ni år. Foto: Privat
Det følelsesladede kram skete bare to dage efter, at politiet havde fundet Charlises lig i en tønde nær Colo River nordvest for Sydney.
Det er politiets formodning, at Charlise blev myrdet af sin stedfar, Justin Stein, en uge tidligere i Blue Montains.