Krimi26. januar 2021

Kærestepar var sure på bofæller: Forsøgte at brænde huset ned

Parret skal i grundlovsforhør tirsdag formiddag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

Mandag ved middagstid opstod der uoverensstemmelser mellem et kærestepar og deres bofæller i et hus på Remisevej i Korsør.

Af ukendte årsager blev en 40-årige mand og en 37-årig kvinde, der er kærester, sure på deres bofæller og forsøgte at brænde huset ned.

Det skriver eb.dk.

- De rager uklar med nogen og truer med at stikke ild på huset, siger kommunikationsmedarbejder ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Palle Hansen til eb.dk.

Det vides ikke, hvad relationen mellem kæresteparret og de øvrige beboere er.

Kæresteparret blev anholdt mandag ved middagstid. Senere i dag bliver de fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, hvor det bliver besluttet, om de skal varetægtsfængsles.

Sponsoreret indhold