Krimi22. maj 2019

Kæmpe tragedie i Herning: Sådan døde de to teenagere i lejligheden

To drenge på 17 og 18 år blev torsdag aften i sidste uge fundet døde i en lejlighed i det østlige Herning.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/herning.jpg
 Foto: Local Eyes

Da Midt- og Vestjyllands Politi kom til lejligheden klokken 21.36 torsdag 9. maj, lå de to teenagere livløse, og deres liv stod ikke til at redde.

Nu er retsmedicinere kommet med en foreløbig konklusion om, hvordan de to drenge døde i lejligheden i Olufsgade.

En viden som muligvis gør ondt på pårørende og en viden, som de måske hellere ville have været for uden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/herning1.jpg

Der blev foretaget en findestedundersøgelse og ligsyn hurtigt. (Foto: Local Eyes)

De to drenge på 17 og 18 år døde som følge af en overdosis narkotika, men nu fastslås det i retsmedicinernes erkæring fra i torsdags, at de to teenagere blev kvalt i deres eget opkast. Det skriver Ekstra Bladet.

- Det er en barsk viden at få for de pårørende, men det er desværre det, der ofte sker, når mennesker indtager en overdosis, uden at der er andre til stede, som kan hjælpe dem ved at ringe 112 og lægge den eller de hjælpeløse i aflåst sideleje, siger Henning Præstegaard, der er politikommisær og efterforskningsleder hos Midt- og Vestjyllands politi, til Ekstra Bladet.

Du kan se flere billeder på Local Eyes.

De pårørende er blevet underrettet af Midt- og Vestjyllands politi om den foreløbige konklusion.

Politiet meldte hurtigt ud efter fundet, at intet i lejligheden bar præg af, at der var sket en forbrydelse.

Ifølge politikommisæren blev der til gengæld i lejligheden fundet piller og narkoremedier, efter at de nu døde drenges kammerater ringede 112.

De to unge drenge var kendt af politiet i forvejen for at færdes i Hernings misbrugsmiljø. Den 17-årige var allerede kendt for 'småkriminalitet', mens den 18-årige ikke stod i politiets kriminalregistre.

Det vil først om et par uger være muligt at fastslå, hvilken form for narko, som blev de to unges frygtelige skæbne.

Sponsoreret indhold