Kæmpe eksplosion i Beirut: Flere døde og sårede
Opdateret kl. 21.35
En gigantisk eksplosion i byen Beirut i Libanon har kostet flere mennesker livet, det beretter AP.
Eksplosionen sendte en svampe-lignende sky op mod himlen, mens både døre og vinduer blev smadret i tusind stykker og bygninger er blevet totalskadet.
Hvad der er skyld i eksplosionen er endnu uvist, men flere der var tilstede har delt videoer på Twitter af hændelsen.
Du kan se den voldsomme eksplosion i klippet herunder:
Flere medier beretter, herunder CNN, at gaderne efterfølgende var fyldt med tilskadekomne. Ifølge AP har det libanesiske Røde Kors konstateret flere døde.
Tirsdag aften berettede Hamad Hansan, ifølge Reuters, at mindst 3000 mennesker var blevet såret, mens 30 mennesker var døde. Det er nu rettet til, at mindst 2500 er såret og 25 er døde - men det frygtes, at tallet stiger yderligere.
Helikoptere forsøger at slukke de værste brande efter eksplosionen. Foto: Ritzau Scanpix
Området er totalsmadret efter den voldsomme eksplosion. Foto: Ritzau Scanpix
Talspersonen for det libanesiske Røde Kors fortæller, at der flere hundrede tilskadekomne allerede, men at de fleste skader er overfladiske.
Videoen herunder er ikke for sarte sjæle: