Krimi6. august 2021

Kæmpe chok: Googlede sin kæreste og fandt hans dybeste hemmelighed

TikTok-brugeren Priscilla er gået viralt med beretningen om hendes kærestes omfattende dobbeltliv, som åbenbarede sig for hende efter en uskyldig googlesøgning på hans navn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_16.png
 Foto: TikTok, @priscilluhhbaby

Det kan være uimodståeligt at lave en hurtig googlesøgning på sin nye flirt, men for denne 25-årige kvinde, som på TikTok kalder sig Priscilla, havde det nok været en meget god idé at gøre det en smule tidligere.

I hvert fald fandt hun frem til noget ganske andet end blot kærestens gamle skolefotos.

Da hun en aften besluttede sig for at taste kærestens navn ind i søgemaskinen, fandt hun nemlig frem til hans dybeste hemmelighed. Til sin store skræk opdagede hun, at han har en anden familie i en nærliggende by.

@priscilluhhbaby

based on true events lmao ##Buffering ##fyp

♬ ahAAAAA HAHAAAA - ryn, the mean lesbian wifeguy

- Sidder helt tilfældigt og googler min kæreste en fredag aften, lyder det chokerede kvindes indledende tekst, før hun fortsætter:

- Fandt et barn registreret i hans navn fra januar i år. Hans baby er seks måneder gammel.

Mistede sin telefon

Priscillas utrolige historie er blevet set af over 600.000 brugere, hvilket har givet hende anledning til at uddybe med to efterfølgende videoer.

Her fortæller hun, hvordan hun var på ferie med kæresten – som nu af åbenlyse årsager er hendes eks – for halvanden uges tid siden. Kæresten mistede både sin pung og telefon på rejsen, så de to havde ikke kontakt, efter Priscilla steg ombord på en fly hjemad umiddelbart før ham.

- Det sidste han fortalte mig, var: ’Så snart jeg får fat i en telefon, så ringer jeg til dig. Elsker dig. Ha’ en god tur hjem.’

@priscilluhhbaby

Reply to @vanillakush_yo ##ColorCustomizer

♬ original sound - Pris

Da den unge kvinde slet ikke hørte fra ham i længere tid efter hjemkomsten, fik hun en pludselig trang til at google ham.

- Jeg har aldrig googlet ham før, forklarer hun, før hun tilføjer, at kæresten ikke længere var aktiv på de sociale medier, som han ellers var, da de begyndte at se hinanden.

- Ham og jeg er totale modsætninger, så jeg tænkte ikke, det var mærkeligt.

Oprettet hos Target

Kæresten havde oprettet en såkaldt ”baby registry” hos butikskæden Target, som er en slags offentlig ønskeliste, så venner og familie kan tjekke, hvad det nybagte forældrepar ønsker sig til deres lille guldklump. Og her optrådte hans – ifølge Priscilla ret så specielle - navn sammen med elskerindens.

Dybt chokeret begyndte Priscilla at dykke længere ned i den utro kærestes dobbeltliv. Her fandt hun familiebilleder og sociale profiler tilhørende den anden kvinde.

- Jeg prøvede at ringe til ham, men den gik direkte på telefonsvarer. Da min kusine forsøgte at kontakte ham, gik opkaldet igennem, men der blev ikke svaret. Beskeder gik også igennem, så hun sendte ham alle billederne, og han blokerede hende.

@priscilluhhbaby

Reply to @h._661 ##ColorCustomizer

♬ original sound - Pris

Mødtes med den anden kvinde

Priscilla fortæller videre, at hun siden er kommet i kontakt med moderen til barnet, som kan fortælle, at de begge måtte være begyndt at date manden på omkring samme tid.

- Efter et par måneder blev hun gravid, men han så fortsat både hende og mig. Vi havde to helt vidt forskellige forhold til ham, fortæller den 25-årige kvinde, som har afbrudt al kontakt til manden siden opdagelsen.

- Han gjorde mig ekstremt glad, men hele vores forhold var bygget på en løgn. Det gav mig kvalme. Jeg levede på en løgn, og det stinker.

Sponsoreret indhold