Krimi16. februar 2022

Kæmpe bommert: Tog kørekort ved en fejl

Fem bilister fik frataget kørekortet, men nu får de det tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200424-134549-l-1920x1280we.jpg
 Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Tirsdag kunne Midt- og Vestjyllands Politi oplyse, at man på 30 minutter havde foretaget fem betingede frakendelser af kørekort.

Politiet lavede en laserkontrol på en strækning med vejarbejde på Viborgvej ved Holstebro, efter en anmeldelse om at fartbegrænsningen på 50 km/t ikke blev respekteret.

Det viser sig dog, at frakendelserne ikke helt kunne retfærdiggøres, da skiltningen på strækningen med vejarbejdet ikke var opsat korrekt.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i et Twitter-opslag onsdag.

Derfor har Midt- og Vestjyllands Politi valgt at frafalde alle sigtelserne, og billisterne har fået deres kørekort tilbage.

"Vi blev opmærksomme på, at skiltningen ikke var opsat korrekt, og vi har derfor valgt at frafalde sigtelserne."

"Bilisterne har fået besked. Skiltningen er nu forbedret, og vejarbejdet fortsætter. Kør forsigtigt og overhold de midlertidige nedsatte fartgrænser på stedet," skriver politiet nu i det nye opslag.

Sponsoreret indhold