Krimi 2. juni 2019

Kæmpe alligator bryder ind i hus gennem vindue

En husejer i Florida fik et chok af de større, da hun opdagede en kæmpe alligator i sit køkken. Den uvelkomne gæst havde fundet vej ved at knuse et vindue
(Foto: Clearwater Police Department )‏

En over tre meter lang alligator fik fredag morgen den idé at bryde ind i et hus i Clearwater, Florida.

Dog var ejeren i huset ikke så begejstret for ideen, og hun ringede – forståeligt nok – 911, da hun opdagede den uvelkomne gæst i køkkenet.

Ordensmagten ankom og fik pacificeret dyret, før den blev gennet ud af huset igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Clearwater Police Department )‏

Alligatoren var måske på udkig efter mad. Den blev dog skuffet, for den fik ingenting. Foto: Clearwater Police Department

Det var 77-årige Mary Wischhusen, der opdagede den uvelkomne gæst omkring klokken 03.30 fredag nat.

På vej ud på badeværelset hørte den ældre dame et højt brag, hvorefter hun opdagede, at der lå en over tre meter lang alligator i hendes køkken.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun slog straks alarm, mens hun søgte tilflugt i sit soveværelse.

På Twitter skriver politiet i Florida, at alligatoren nåede at smadre en flaske rødvin og vælte lidt stole – og altså skræmme livet godt og grundig af beboeren – inden den blev bortvist fra matriklen.

 

Sponsoreret indhold