Krimi12. november 2020

Kåre Mølbak går på pension

Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut har valgt at gå på pension
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak har valgt at gå på pension fra 31. januar.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Mølbaks opgaver bliver delt mellem den nye direktør på Statens Serum Institut Henrik Ullum og afdelingschef Tyra Krause.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200804-143851-a-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Kåre Mølbak stopper på SSI. Foto: Ritzau Scanpix.

65-årige Kåre Mølbak fortæller, at hans afgang hele tiden har været planen.

- Det er ikke nogen ny beslutning. Det har altid været min plan at gå fra på et tidspunkt, hvor jeg stadig har mange gode år foran mig, siger han.

helt trygge

Henrik Ullum tiltræder først som ny direktør 1. december. Derfor er det vicedirektør Ole Jensen, der fortæller om fremtiden for SSI.

- Kåre har gennem hele sit virke og den igangværende epidemi gjort en kæmpe indsats for SSI og Danmark. Samtidig har jeg stor respekt for, at Kåre holder fast i en beslutning som er truffet længe før epidemien startede.

- Med Henrik Ullum som ny og meget faglig stærk direktør er vi dog trygge ved fremtiden, siger han.

Kåre Mølbak har været på SSI i 38 år, hvor han først begyndte i 1983 som ulønnet studenterforsker til at være faglig direktør for infektionsberedskabet.

Sponsoreret indhold