Krimi24. januar 2020

Jysk par fejrede bryllup på Jensens Bøfhus - og skred fra regningen

Et jysk brudepar mæskede sig for 686 kroner på Jensens Bøfhus i Holstebro, men tog benene på nakken, da regningen kom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-24_kl._10.32.38.png
 (Foto: Jensens Bøfhus)

Et brudepar i Holstebro fik tilsyneladende ekstra meget fart i fødderne efter et besøg på den lokale Jensens Bøfhus.

I hvert fald løb parret fra regningen, efter at de havde mæsket sig for præcis 686 kroner på restauranten onsdag aften.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Parret fejrede ifølge lokalpolitiet bryllupsdag på Jensens Bøfhus, der ligger på Brotorvet.

Men parret havde tilsyneladende ikke i sinde at betale regningen, for klokken 19.32 tog de benene på nakken og stak af fra regningen.

Manden beskrives som mørk i huden, mellem 33 og 38 år, mellem 170-180 centimeter høj.

Manden var iført mørke joggingbukser og en jakke, der havde pels på kraven.

Kvinden beskrives som mellem 170 og 175 centimeter høj. Også hun var mørk i huden og mellem 33-38 år. Hun talte dansk.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Sponsoreret indhold